Moden har virkeligt ændret sig drastisk de seneste år, og det har i høj grad noget at gøre med den moderne kvindes oprør mod konventionerne. Tænk bare på de faser vi har været igennem, mens vi løbende har opnået mere og mere frihed. Først var vi fangede, og begrænsede af mænds jalousi: vores påklædning var dikteret af dem, og målet var at skjule os, så andre mænd ikke skulle få nogen gode idéer. Efterhånden som vi kvinder selv tog kontrollen over vores krop og påklædning, kom vi til at over kompensere. Der blev skruet fuldt op for charmen og det sexede look, og en tur på stranden krævede helt naturligt en g-streng og bikini. Nu er vi på vej ned igen, og ser ud til at være endt ud i en god balance. Vi har ikke længere brug for at lave et oprør, eller gøre op med konventionerne: nu kan vi endelig slappe af, og bare være os selv.
Det er det, vi ser i sommermoden for i år. Det handler om at se fantastisk ud, men på en afslappet mode. Vi er ikke ude på at imponere eller provokere: vi ønsker bare at vise os fra vores bedste side, og have det godt imens. Vi går altså i badesko og en behagelig bikini eller badedragt. Der er plads til individualitet, og alle kvinder er på samme hold. Der er ikke længere noget look, der bliver kigget skævt til: for krigen er slut, og vi vandt. Nu kan vi klæde os fuldstændigt som vi har lyst til, uden pres fra hverken den ene eller den anden side.
Så hvad har du lyst til at have på til sommer? Måske har du noget i skabet, som du var rigtig glad for sidste år, men som andre ikke fandt ”pænt nok”: i år er din chance for at nyde samme komfort som sidst, men helt uden kritik. Det kan også være at alt dit sommertøj fra de seneste år skal udskiftes, nu hvor du endelig kan klæde dig helt som du vil, uden at skulle leve op til nogen forventninger. Der er ingen mænd hvis mening om dit udseende reelt tæller, og der er ikke noget oprør fra kvinder du forventes at deltage i. Det er bare at tage den bikini på du har det bedst i, og de sandaler der sidder bedst på fødderne.
Det har aldrig været nemmere at klæde sig på til sommer, og samtidig tror jeg at strandene bliver flottere end nogensinde før. Vi kvinder ser nu engang bedst ud, når vi føler at vi kan slappe helt af og bare være os selv. Det er altså en udvikling, som jeg ikke er i tvivl om, at alle og enhver kan se det gode i.