Der er så mange sære regler omkring os, som vi gør os selv til slaver af. I Danmark har vi nok allesammen hørt om “Janteloven”. Som jo ikke rigtigt er en lov: det er bare en god beskrivelse af et socialt fænomen. Et underligt kulturelt værdisæt der siger, at man ikke må tro man er noget. Man må ikke have store drømme og visioner, og hvis man klarer sig godt, jamen så skal man være ydmyg. Der er også andre sære regler, som de sociale rammer sætter for os. Nogle af dem er generelle danske værdier, mens andre afhænger af din sociale cirkel. I min vennegruppe for eksempel, var der en klar regel om, at den eneste rigtige type vil var en Toyota. Alt andet var noget pjat. Man kunne selvfølgeligt nok have imponeret dem ved at køre rundt i en Ferrari, men så havde Janteloven nok også slået til. Problemet var, at jeg altså gik og drømte om en Renault – en Renault Kadjar helt præcist. Men den kunne jeg jo ikke købe, vel? Det ville være imod “reglerne”.
Så jeg lod være. Det tog mig lang tid, at bygge modet op, til at bryde de her sociale regler. Jeg ved ikke om det er noget i vores gener: en frygt for at gøre noget, der er i strid med stammens forventninger, fordi man så risikerer at blive smidt ud, og skulle stå helt alene. Men helt ærligt, hvor gode ville mine venner lige være, hvis de nægtede at snakke med mig igen, bare fordi jeg købte en Renault? Det er dog svært at tænke klart i den slags situationer. Reglerne er ikke skrevet ned, de er bare i luften på en eller anden måde. Det gør det svært at stille sig kritisk overfor dem, og vurdere hvor reele de er, og hvad straffen vil være for at bryde med dem. Alle disse ukendte faktorer, gør det endnu mere besværligt, at gøre noget ved det. Det er en frygt for det ukendte, det er uoverskueligt og ”farligt”.
Men så blev jeg nødt til at gøre noget. Min gamle bil – som selvfølgelig var en Toyota – var brudt sammen, og jeg var nu tvunget til at købe en ny bil. En del af mig jublede: nu kunne jeg endelig få den Renault Kadjar jeg gik og drømte om! Men en anden del hviskede i mit baghoved: jeg burde nok få mig en Toyota igen… Hvad ville vennerne dog sige, hvis jeg mødte op med en Renault? Men fordi det var reelt nu, så slog fornuften heldigvis til, og jeg købte min Renault.
Vennerne lavede lidt sjov med det de første par dage, men det var mere som en insider joke, end det var noget som helst andet. Det sjove er faktisk, at to af dem senere har købt Renault: fordi de så, hvor godt min klarede sig. Så glem reglerne, og gør livet til en leg!
