Biler

BilerLivsstilUnderholdning

Når Værkstedshumor Går Lidt Over Gevind

Værksted

Jeg er typen der godt kan lide at fortælle vittigheder, eller logge folk ud i sjove situationer. Det er noget min kone har måtte leve med i en del år efterhånden, og som mine egne børn heller ikke er blevet forskånet for. Det værste er, at hele familien nu har rottet sig sammen, og har gjort det til deres fælles mission at få mig til at smage min egen medicin i en sådan grad, at jeg stopper. Det er dog ikke lykkedes dem endnu: men de forsøger ihærdigt!

På arbejdet er det på samme måde. Jeg tror jeg var utroligt heldig da jeg fik dette arbejde, at min chef har en form for humor, der minder meget om min egen. Havde jeg arbejdet for enhver anden, tror jeg med sikkerhed jeg var blevet fyret indenfor den første uge! Jeg havde nemlig ikke været ansat mere end 3 dage, før jeg valgte at lave en prank på min chef. Han var nemlig ikke mødt op den dag, og ingen på værkstedet vidste hvorfor. Det var en rolig dag på værkstedet, og vi kedede os alle sammen. Så jeg så mit snit til at lave lidt sjov på chefens bekostning. Jeg gik hen til vandhanen og fyldte et engangskrus med vand, og satte det så ned ved siden af chefens stol. Så tog jeg endnu en kop, fyldte den ligeledes, og satte den ved siden af den første. Sådan blev jeg ved og ved: mine kolleger kiggede først undrende, men begyndte så at grine højt og vildt. Kort efter var vi alle fire i gang med at fylde chefens kontor med fyldte plastikkopper, som ville tage en evighed at fjerne igen!

Pludselig hørte vi hjulspind udenfor værkstedet. Det var chefen, der lige havde købt ny varebil idag. Det var forklaringen på, at han ikke var mødt op på arbejdet. Han gik med hastige skridt ind imod sit kontor, med en kontrakt i hænderne. Jeg forsøgte at stoppe ham, og lave en eller anden form for hint omkring det vi havde lavet – dels for at gøre det sjovere, og dels for at have mulighed for at afdæmpe situationen lidt hvis han ikke var fan. Men han sagde hurtigt og bestemt ”Ikke nu – den her kontrakt skal skrives under og stemples indenfor 5 minutter, ellers mister vi bilen!”.

Mit hjerte sank, og jeg kunne se at mine kolleger blev ligeså blege i ansigtet som jeg var. Stemplet var selvfølgelig på chefens kontor, i en skuffe, som lige nu var umuligt at komme til grundet de hundredvis af plastikkopper fyldt med vand vi havde sat op i hans kontor! Vi kiggede efter chefen, og da han åbnede døren var det bare som om han frøs. Hans hjerne må være gået i tomgang et minuts tid, for der skete intet. Stilheden var noget af det værste, jeg nogensinde har oplevet.

Men så flækkede chefen af grin! Trådte derefter direkte på de kopper der var foran ham så der var vand overalt. Han åbnede skuffen, stemplede papiret, og løb tilbage til varebilen. Da han kom tilbage sagde han ”Det var sjovt – men det bliver endnu sjovere for mig, at se jer gøre rent efter det!”.

BilerLivsstil

Glem Reglerne og Gør Livet til en Leg

woman-506120_1920

Der er så mange sære regler omkring os, som vi gør os selv til slaver af. I Danmark har vi nok allesammen hørt om “Janteloven”. Som jo ikke rigtigt er en lov: det er bare en god beskrivelse af et socialt fænomen. Et underligt kulturelt værdisæt der siger, at man ikke må tro man er noget. Man må ikke have store drømme og visioner, og hvis man klarer sig godt, jamen så skal man være ydmyg. Der er også andre sære regler, som de sociale rammer sætter for os. Nogle af dem er generelle danske værdier, mens andre afhænger af din sociale cirkel. I min vennegruppe for eksempel, var der en klar regel om, at den eneste rigtige type vil var en Toyota. Alt andet var noget pjat. Man kunne selvfølgeligt nok have imponeret dem ved at køre rundt i en Ferrari, men så havde Janteloven nok også slået til. Problemet var, at jeg altså gik og drømte om en Renault – en Renault Kadjar helt præcist. Men den kunne jeg jo ikke købe, vel? Det ville være imod “reglerne”.

Så jeg lod være. Det tog mig lang tid, at bygge modet op, til at bryde de her sociale regler. Jeg ved ikke om det er noget i vores gener: en frygt for at gøre noget, der er i strid med stammens forventninger, fordi man så risikerer at blive smidt ud, og skulle stå helt alene. Men helt ærligt, hvor gode ville mine venner lige være, hvis de nægtede at snakke med mig igen, bare fordi jeg købte en Renault? Det er dog svært at tænke klart i den slags situationer. Reglerne er ikke skrevet ned, de er bare i luften på en eller anden måde. Det gør det svært at stille sig kritisk overfor dem, og vurdere hvor reele de er, og hvad straffen vil være for at bryde med dem. Alle disse ukendte faktorer, gør det endnu mere besværligt, at gøre noget ved det. Det er en frygt for det ukendte, det er uoverskueligt og ”farligt”.

Men så blev jeg nødt til at gøre noget. Min gamle bil – som selvfølgelig var en Toyota – var brudt sammen, og jeg var nu tvunget til at købe en ny bil. En del af mig jublede: nu kunne jeg endelig få den Renault Kadjar jeg gik og drømte om! Men en anden del hviskede i mit baghoved: jeg burde nok få mig en Toyota igen… Hvad ville vennerne dog sige, hvis jeg mødte op med en Renault? Men fordi det var reelt nu, så slog fornuften heldigvis til, og jeg købte min Renault.

Vennerne lavede lidt sjov med det de første par dage, men det var mere som en insider joke, end det var noget som helst andet. Det sjove er faktisk, at to af dem senere har købt Renault: fordi de så, hvor godt min klarede sig. Så glem reglerne, og gør livet til en leg!

Biler

Gode Råde Når Du Sælger Din Bil Brugt

Biler

At sælge din brugte bil er desværre ikke så simpelt, som bare at finde en køber og underskrive en hurtig kontrakt. Der er flere trin der skal følges, for at sikre, at salgsprocessen løber glat, og din brugte bil kommer trygt og sikkert over i hænderne på en passende ejer. Det er din opgave, at sørge for, at du er i stand til at sælge din bil til en god pris. I denne artikel deler vi ud af nogle tips og tricks omkring, hvordan du sælger din brugte bil.

 

Find markedsprisen

Den første ting du skal gøre, når du er ved at sælge din bil, er at finde ud af den aktuelle markedspris. Der er mange måder at gøre dette på, men den hurtigste er at kigge annoncer igennem i aviser og på internettet. Se om der er mange der sælger eller efterspørger en bil ligesom din, og til hvilken pris. Det kan også hjælpe at besøge hjemmesider for diverse bilforhandlere, for at se, hvilken pris de sælger deres brugte biler til.

Vær meget opmærksom på at nærlæse annoncerne med køretøjer, der ligner dem du er ved at sælge. Læs hvor detaljerede de er i at beskrive deres bils tilstand, alder og kilometertal. Dette er de faktorer, der kan hjælpe dig med at bestemme en fornuftig salgspris på din egen bil.

 

Kend din potentielle køber

Hvem den potentielle køber er, vil sandsynligvis afhænge af, hvad det er for en brugt bil du har. Hvis det er en brugt audi sportsvogn, er der god chance for, at de potentielle købere er enlige mænd. Men hvis det er en sedan eller en varebil, så skal du nok ud i forstæderne for at finde interessede kunder. Når du har tænkt over dette, vil du have en god idé om, hvor du kan placere din annonce og hvordan du bør formulere den.

Med viden om de potentielle købere, kan du også få en idé om, hvornår det er den bedste tid at sætte din brugte bil på markedet. For åbne sportsvogne vil det selvfølgelig være bedst at sælge dem om sommeren, når vejret er varmt, mens en sedan familiebil kan sælges hele året rundt, da den kan bruges i  enhver årstid.

 

Giv din brugte bil en makeover

At købe din brugte bil, kan være en betydelig investering for din potentielle køber, så du skylder dem, at sørge for din bil er i topform. Før du sælger din bil, skal den rengøres grundigt både indvendig og udvendig. Det er frem med Støvsugere og klude, og så ellers gå i gang. Hvis der er mange personlige genstande inde i bilen, skal du også sørge for at fjerne dem, før du viser bilen frem. Det handler om at give den potentielle køber et godt førstehåndsindtryk. Du skulle også nødigt risikere, at den nye ejer ved et uheld kommer til at overtage nogle af dine ejendele.

Biler

Sådan Tager Du Dig Godt af Din Mercedes

Mercedes

Den Mercedes CLA du har holdende ude i garagen er ikke en eller anden benzin-økonomisk go-cart med racerstriber. Den består af specialdesignede Mercedes dele i høh kvalitet, arrangeret på en måde udtænkt af højtuddannede ingeniører med mange års erfaringer i at give dig den bedste køreoplevelse. Det du kører i, er sammenslutningen af avanceret teknologi og specialdesignede Mercedes dele der tilsammen er definitionen af ”luksus”.
Så hvorfor er den dækket af støv lige nu? Hvorfor siger den en sær lyd når du bakker den ud? Er det virkelig huller i malingen jeg ser på bildøren? Det er ikke i orden. Det mesterværk du har holdende fortjener at blive behandlet godt. At have en Mercedes er ikke som at have en hvilken som helst anden bil – nej, det er mere som at have adopteret et kæledyr. Den bringer dig glæde og afslapning. Den er en del af familien og gør dig stolt.
Så hvordan tager du dig godt af din Mercedes?

Biler

Præmier til bilproducenternes bagmænd – Værd at kigge efter i 2017

Biler

Der kommer tit anmeldelser af de nyeste biler, og du kan slå dem op i enhver avis eller en million steder på internettet. Nogle gange, kan det dog være værd at tage et kig bag kulisserne, og se på de materialer de forskellige bilproducenter benytter til deres bilproduktion. Der er nemlig en række producenter af materialer og dele såsom frontrude, bremseklodser og vinduesviskere der kæmper hårdt for at tilbyde det bedste produkt. Konkurrencen er hård, og det er noget der kommer os forbrugere til gode – hvis vi da har øjnene åbne, og ved hvad vi skal kigge efter.