Uanset hvor gammel din mor er og hvor længe du har kendt hende, er det skønt at kunne glæde hende med en gave. Du er måske ude over den alder, hvor hjemmelavede gaver altid vækker begejstring. Alligevel er det ofte sådan at gaver, der gives i den rette ånd, glæder modtageren.
Heldigvis er vi forskellige og du kender sikkert din mor, og hendes ønsker, bedre end de fleste.
Alligevel kan det være svært at forny sig, så vi giver hermed et par ideer, til gaver der sjældent skal byttes:
- Gaver fra Vipp er mærkevarer. Alt fra sæbedispenser til affaldsspande til glas og kander er populære på danskernes gavebord. En smart Vipp sæbedispenser i tidløst design, giver badeværelset et lækkert look og de populære og praktiske brugsting er flotte og holder i mange år.
- Alle elsker planter og blomster. Ved du hvad din mor har af urtepotter og vaser? Måske mangler hun en ny vase evt. i stor størrelse, så hun kan have blomstrende grene i stuen. En måde at tyvstarte foråret lidt på. Eller en flot urtepotteskjuler.
- En dejlig og dyr creme. Er din mor typen, der ikke kan lide at bruge penge på luksus til sig selv, vil hun nok føle sig rigtig forkælet, som Ole Henriksen ville have sagt, hvis du finder en god og velduftende creme der passer til hendes hud. Husk at tænke på hvem hun er. Kan hun bedst lide økologi, eller skal det være noget, der ser meget eksklusivt ud i en flot emballage? Måske en dejlig bodylotion. Det er altid skønt, når andre viser værdsættelse, ved at give noget ekstra godt.
- Kunst og kultur hitter i 2017, så hvorfor ikke forfølge trenden og invitere din (sikkert søde) mor ind og opleve en musical eller en danseforestilling? Der er ikke noget der kvikker op, som nye oplevelser. Hvis hun har årskort til samtlige kulturelle tilbud, så tag hende evt. med på travbanen en tur. Du vil måske se helt nye sider af hende og jeres relation, når rammerne skiftes ud. Prøv at brainstorme. Ringridning, rollespil, et kursus i akvarelmaling, eller måske en teambuilding weekend. Oplevelser er det nye sort og helt afgjort på top 10 over populære gaveideer. Hvis budgettet tillader det, kan du gøre som millioner af andre rejseglade mennesker: Rejs på storbyferie! New York, Tokyo, Paris er fantastisk populære rejsemål, men mindre kan selvfølgelig også gøre det. Et hyggeligt kro ophold herhjemme er bestemt ikke dårligt. De danske kroer er tit og ofte et besøg værd.
- Der er ikke meget, der slår følelsen af en byrde, der er blevet fjernet. Så hvis du kender til noget din mor trænger til at få repareret, malet eller på anden vis istandsat, kan det meget vel vise sig at være netop det, der glæder hende allermest. Det er en unik måde at give en helt personlig gave på. Det at ordne noget praktisk er en super billig og meget anerkendende måde at vise din kærlighed på.