Jeg er typen der godt kan lide at fortælle vittigheder, eller logge folk ud i sjove situationer. Det er noget min kone har måtte leve med i en del år efterhånden, og som mine egne børn heller ikke er blevet forskånet for. Det værste er, at hele familien nu har rottet sig sammen, og har gjort det til deres fælles mission at få mig til at smage min egen medicin i en sådan grad, at jeg stopper. Det er dog ikke lykkedes dem endnu: men de forsøger ihærdigt!
På arbejdet er det på samme måde. Jeg tror jeg var utroligt heldig da jeg fik dette arbejde, at min chef har en form for humor, der minder meget om min egen. Havde jeg arbejdet for enhver anden, tror jeg med sikkerhed jeg var blevet fyret indenfor den første uge! Jeg havde nemlig ikke været ansat mere end 3 dage, før jeg valgte at lave en prank på min chef. Han var nemlig ikke mødt op den dag, og ingen på værkstedet vidste hvorfor. Det var en rolig dag på værkstedet, og vi kedede os alle sammen. Så jeg så mit snit til at lave lidt sjov på chefens bekostning. Jeg gik hen til vandhanen og fyldte et engangskrus med vand, og satte det så ned ved siden af chefens stol. Så tog jeg endnu en kop, fyldte den ligeledes, og satte den ved siden af den første. Sådan blev jeg ved og ved: mine kolleger kiggede først undrende, men begyndte så at grine højt og vildt. Kort efter var vi alle fire i gang med at fylde chefens kontor med fyldte plastikkopper, som ville tage en evighed at fjerne igen!
Pludselig hørte vi hjulspind udenfor værkstedet. Det var chefen, der lige havde købt ny varebil idag. Det var forklaringen på, at han ikke var mødt op på arbejdet. Han gik med hastige skridt ind imod sit kontor, med en kontrakt i hænderne. Jeg forsøgte at stoppe ham, og lave en eller anden form for hint omkring det vi havde lavet – dels for at gøre det sjovere, og dels for at have mulighed for at afdæmpe situationen lidt hvis han ikke var fan. Men han sagde hurtigt og bestemt ”Ikke nu – den her kontrakt skal skrives under og stemples indenfor 5 minutter, ellers mister vi bilen!”.
Mit hjerte sank, og jeg kunne se at mine kolleger blev ligeså blege i ansigtet som jeg var. Stemplet var selvfølgelig på chefens kontor, i en skuffe, som lige nu var umuligt at komme til grundet de hundredvis af plastikkopper fyldt med vand vi havde sat op i hans kontor! Vi kiggede efter chefen, og da han åbnede døren var det bare som om han frøs. Hans hjerne må være gået i tomgang et minuts tid, for der skete intet. Stilheden var noget af det værste, jeg nogensinde har oplevet.
Men så flækkede chefen af grin! Trådte derefter direkte på de kopper der var foran ham så der var vand overalt. Han åbnede skuffen, stemplede papiret, og løb tilbage til varebilen. Da han kom tilbage sagde han ”Det var sjovt – men det bliver endnu sjovere for mig, at se jer gøre rent efter det!”.
