Gør det selv

Kvalt i data – Sådan undgår du at drukne

Det er ikke let at have en virksomhed nu om dage. På den ene side, har vi flere muligheder end nogensinde før. Verden er blevet mindre, og vi kan nu få produceret ting billigt i Kina, eller hyre de bedst kvalificerede mennesker uanset hvor de befinder sig. Vi er ikke længere begrænset til at sælge til kunder i vores nærområde, men kan sælge til alle i hele verden der har et behov vi kan dække. På den anden side, er konkurrencen også blevet større af de helt samme grunde. Chancen for, at du er den eneste der sælger dit produkt er nærmest nul. Selvfølgelig har du punkter hvorpå du skiller dig ud, men det er en kæmpe opgave i sig selv at kommunikere det til dine kunder.

Måden vi holder virksomheder kørende på i den moderne, globaliserede, verden er ved hjælp af data. Det er indsamling af viden om markedet, målgrupper, konkurrenter og så videre der holder båden flydende. Vi følger med i den seneste lovgivning, hvad der sker på skatteområdet og hvilke nye døre der åbnes af teknologien. Der skal hele tiden vurderes hvad den bedste vej er at gå, fordi vi ikke længere kan regne med langtidsplaner. Verden forandrer sig hurtigere end nogensinde før, og den ser kun ud til at tage til i fart.

Vi indsamler al den information vi kan. Vi holder øje med, hvordan folk med forskellige baggrund klarer sig i virksomheden. Vi laver tidsregistrering og kigger efter problemer vi kan fikse, eller mønstre vi kan udnytte. Vi indsamler og indsamler og indsamler, men forstår vi virkelig at bruge det?

Det selvsamme vand, der holder båden flydende og bringer den fremad, kan også drukne kaptajnen. Det er kun et spørgsmål om, hvor godt skibet holder sammen og formår at udnytte sit underlag. Ja, det er vigtigt at indsamle informationer, men hvis du ikke har et ERP system, så kommer den hurtigt til at gøre mere skade end gavn.

Hemmeligheden til at holde din virksomhed kørende er lige præcis at sætte ting i system. Kig på hvad du har af data, og find så systemer til at håndtere og bearbejde den. Du er med garanti ikke den første der står med din udfordring, så find ud af hvad andre har gjort. Tal med folk i dit netværk, og vær ikke bange for at være ærlig. Jo mere åbent vi taler om udfordringer med hinanden, jo bedre er vi i stand til at hjælpe og vokse sammen. Udnyt at internettet giver dig mulighed for at dele erfaringer på tværs af landegrænser og brancher.

Du skal heller ikke være bange for sælgere. Selvfølgelig risikerer du at nogen prøver at prakke dig noget på, men en sælgers job har nu altid været at lytte til dine behov og komme med bud på løsninger. Stol på, at du er i stand til at vurdere en god sælger fra den dårlige, og sov altid på en beslutning før du tager den.

Okay Rune

The author Okay Rune