Mode

Det bedste overtøj til både sommer og efterår

Eftersom vi går mod slutningen af dette års sommer bliver det snart nødvendigt at finde tøj og overtøj til efteråret. Det kan desværre være en dyr affære, især når det er overtøj vi er på jagt efter. Vi køber nye jakker, huer og vanter til vinteren, nye jakker og sko til foråret, nye jakker og kasketter til sommeren og nye sko, jakker og halstørklæder til efteråret. Spørgsmålet er så, om det rent faktisk er nødvendigt at købe nyt så ofte, som mange danskere gør. Er det ikke muligt at genbruge overtøjet, så vi kun behøver at købe en eller to gange om året. Og det er det, i hvert fald for sommer og efterår, som vi vil se på her.

Der er meget overtøj, som sagtens kan bruges gennem både sommeren og efteråret. Hvis du køber den rigtige kasket kan den både bruges til at holde solen fra øjnene om sommeren og vinden og kulden fra hovedet om efteråret. Den kan også sagtens følge moden og være stilrigtig i begge sæsoner, hvis du for eksempel køber en kasket fra Gestuz. Det afhænger selvfølgelig, som med så med andre ting her i verden, af din egen personlige smag. Det er også meget muligt at du slet ikke er til kasketter, og i så fald må du finde andre måder at holde solen væk – eller bare lade den være, aldrig gå uden for en dør, eller hvad du nu eller måtte have lyst til.

En anden ting der koster mange penge er jakker. Der findes vinterjakker, forårsjakker, sommerjakker og efterårsjakker, og hver af dem findes i forskellige varianter, der tilsyneladende kun er til for at gøre det endnu mere besværligt at finde ud af, hvad man rent faktisk har brug for. Der er dog sjældent brug for at købe mere end en vinterjakke og en sommerjakke, hvis man køber den rigtige slags, som i tilfælde af sommerjakker både kan ånde og holde den kolde vind ude. Det virker måske ret så umuligt, men det kan faktisk godt lade sig gøre, hvis man enten bygger noget moderne teknologi ind i jakken eller køber en, der har et ekstra lag, som kan fjernes ved for eksempel at lyne det af.

Halstørklæder er en anden ting, der kan være brug for hele året rundt, men i de kolde måneder er det typisk et noget tykkere og mindre luftigt halstørklæde, der er brug for, end om sommeren hvor det ikke behøver være helt et hundrede procent effektivt. I sidste ende er det nemmeste at glemme alt om mode og bare købe overtøj, der kan holde i mange år, selv hvis det ikke er moderne året efter du køber det. Som nævnt hjælper det også, hvis det kan vendes vrangen ud eller på andre måder konverteres så det passer til en anden årstid.

Okay Rune

The author Okay Rune